WHL: Pointene udebliver for True

Seattle Thunderbirds rejste sig natten til søndag ovenpå det store nederlag til Spokane Cheifs, da danskerklubben hjemme vandt 3-2 over Tri-City Americans. Opgøret bød dog ikke på nogle danskerpoint, da Alexander True gik pointløs fra isen for fjerde kamp i træk. Det er den danske centers dårligste stime i denne sæson.

Thunderbirds havde i anledning af kampen besøg af Stanley Cuppen, der gæstede byen i anledning af 100-året for ishockey i byen. Seattle Metropolitans var det første ishockeyhold i byen. De spillede deres første kamp i deres første sæson den 7. december 1915, hvor de slog Victoria Aristocrats 3-2.