WHL: Ny storsejr til True og Thunderbirds

Seattle Thunderbirds tromler videre i WHL. Natten til onsdag hentede danskerklubben sæsonens ottende sejr, der bød på endnu en storsejr. Gæsterne fra Brandon Wheat Kings blev efter en lige første periode kørt godt og grundigt over, så det ente med en 7-2 sejr til Thunderbirds.

Trods de mange mål så kom danske Alexander True ikke på tavlen. Holdkammeraterne Matthew Barzel og Keegan Kolesar stjal i stedet billedet. Bazel blev noteret for ikke mindre end fem assists, mens holdkammeraten Kolesar scorede et hattrick.