WHL: JOACHIM BLICHFELD KÅRET TIL ÅRETS SPILLER

Han blev topscorer i den regulære sæson, og blev kåret til årets spiller i Western Conference i WHL. 

Her til aften fik Joachim Blichfeld, der for øjeblikket er med det danske landshold, så prisen for årets spiller i hele Western Hockey League. Derfor var han ikke til stede ved gallaen i Red Deer i aften, hvor han også fik Bob Clarke Trophy som årets topscorer med 114 point. 

Det mest fornemme trofæ var dog Four Broncos Memorial Trophy som WHL Player of the Year. Begrundelsen lød sådan: 

Import-forwarden fra Frederikshavn, Danmark, returnerede til WHL til sin “overage” sæson 2018/19 og han fik en sæson, han kommer til at huske. San Jose Sharks-“prospecten” noterede karriererekorder i samtlige offensive kategorier, inkluderende mål (53), assister (61) og point (114). Han tog Bob Clarke Trophy med 114 point og hans 53 mål rakte til en delt førsteplads i den kategori. Blichfeld er den anden danskfødte Winterhawk til at vinde titlen som pointkonge i WHL, følgende i fodsporene på Oliver Bjorkstrand (118 point i 2014/15-sæsonen). 

Det må forventes, at Blichfeld i den kommende sæson skal bevise sig i AHL hos San Jose Barracuda, men det er slet ikke umuligt, at han får en chance hos Sharks.

Blichfeld ved, hvor målet står og det er en god egenskab.