WHL: Chiefs og Petersen vandt

Spokane Chiefs hentede deres anden sejr med Lasse Petersen i nettet, da Chiefs slog Vacouver Giants 3-2.

Hjemmeholdets specialteams stod for de tre scoringer fordelt over to powerplaymål og et undertalsmål. Giants fik med to scoringer på 40 sekunder skabt spænding om udfaldet i tredje periode, men den sene slutspurt var ikke nok til at fravriste den danske keeper sin anden sejr i Chiefs-trøjen.

Seattle Thunderbirds fik stoppet den begyndende sejrsstime natten til torsdag. Ude tabte Alexander True og co. med 5-2 til Kelowna Rockets.

True slap ud af opgøret med en neutral +/- statistik. Den danske center var ellers på isen ved værternes 1-0 scoring. Minusset blev fjernet kort før tid slutsignalet lød, da True var på isen ved Thunderbirds reducering til 5-2, med 31 sekunder tilbage af opgøret.