WHL: Blichfeld holder sig på toppen

Joachim Blichfeld nyder sit livs sæson for øjeblikket i Western Hockey League.

Igen i nat var den danske målmager på toppen, da han afgjorde kampen mellem Portland Winterhawks og Brandon Wheat Kings. Den skudfarlige frederikshavner satte scoringen til 4-3 og bevarer dermed sin topplacering i pointligaen i en af verdens tre bedste juniorligaer.

Blichfeld udnyttede store problemer i opspillet hos hjemmeholdet, og gled helt ind bag både målmand og forsvar, da han scorede til 4-2 efter en fin pasning fra Jake Vincius.

Dermed er Joachim Blichfeld stadig etter på topscorerlisten med 76 point i 40 kampe og rammer altså langt over 100 point i grundspillet, hvis han fortsætter sit flotte tempo.