WHL: Andersen og Chiefs tabte

Niklas Andersen og Spokane Chiefs var i aktion i WHL’s eneste kamp søndag. Danskerklubben tabte dog opgøret hjemme 5-1 til Everett Silvertips.

Kampen var den danske wings anden, efter han lørdag var tilbage på isen efter en lille uges kamppause. Lasse Petersen måtte se til fra tribunen, mens landsmanden og holdkammeraterne tabte kampen, der blev afgjort i anden periode, hvor Silvertips scorede tre gange på syv skud.