White Hawks vandt det nordjyske derby, Mitchell afgjorde

Vojens Efterskole
©iShoot.dk
Vojens Efterskole

Frederikshavn White Hawks er for en stund tilbage på tronen i Nordjylland. Om vendelboerne holder sig der grundspillet over, er naturligvis et stort spørgsmål, men foreløbig er Frederikshavn to point foran Aalborg og foran 1-0 i indbyrdes opgør i sæsonen.

Kampen i eftermiddag i Frederikshavn blev skuffende nok kun overværet af 1476 tilskuere,

Dale Mitchell blev matchvinder for hjemmeholdet for første gang i sin nye karriere, da han i slutningen af anden periode udnyttede et stærkt, gennemspillet frederikshavner-powerplay til at score til 2-1. Det mål blev afgørende. 

Frederikshavn var skarpest i første periode, skriver Nordjyske. Både Thomas Søndergaard og Ian Brady havde store muligheder, men målet kom modsat før pausen. Thomas Spelling var først over en pasning fra Tobias Ladehoff.

Samme Ladehoff sad i boksen syv minutter inde i anden periode, hvor det endelig lykkedes for Thomas Søndergaard at få hul på bylden efter sit skifte fra Herlev tilbage til Frederikshavn. 

Nordjyske fortæller, at Frederikshavn sagtens kunne have øget føringen i anden periode, hvor Ronan Quemener stod fremragende i Aalborg-målet og måtte op med adskillige parader. 

Skuddene var 13-5 Frederikshavn i anden periode og kulminerede altså med Mitchells 2-1-mål. 

Tredje periode endte målløs, og nu var det Aalborgs tur til at vinde skuddene. 15-4 i Aalborg-favør, men Galansky reddede stormen af og White Hawks står nu med en fuldstændig godkendt sæsonstart med otte point i fire kampe.