White Hawks evaluerer for fans på onsdag

Foto: iShoot.dk

Det har bestemt ikke været sjovt at være White Hawks fan i denne sæson, hvor holdet har fejlet med hele 16 hjemmebanenederlag.

Klubben er også så småt ved at se frem til næste sæson, og første tiltag i den forbindelse er rabat på sæsonkort der kan købes på onsdag i Nordjyske Bank Arena.

Her vil ledelsen klokken 19.30 komme med et indlæg, og en evaluering af den mareridtsagtige sæson for høgene.

Mon ikke det trækker en del fans til den nordligste skøjtehal i Danmark, hvor debatten omkring holdets manglende resultater har været til stor debat sæsonen igennem. Nu har fansene ihvertfald mulighed for at komme tæt på ledelsen, og sikkert også få lov at stille nogle spørgsmål.