WH-direktør: Stort for klubben

Foto: Jan Korsgaard

Efter 0-0 i den ordinære spilletid og en højdramatisk forestilling i Granly Hockey Arena, kunne Frederikshavn White Hawks i aftes lade sig hylde af en god skare medrejsende fans. Cupfinalen er tilbage i Frederikshavn for første gang siden sæsonen 2003/04, hvor Frederikshavn dengang tabte til Rungsted.

Finalen, der spilles 7. februar i år, står mellem Frederikshavn og gæsterne fra Odense.

Det vakte naturligvis kæmpe begejstring hos direktør Henrik Andersen, der talte med Nordjyske sent i aftes.

Det er altid stort at komme i en finale. Vi har ikke lagt skjul på, at ligaen har førsteprioritet, men derfor er det alligevel stort for klubben, sagde han.

– Spillerne leverer et fantastisk stykke arbejde i dag. Det var en meget hård kamp rent fysisk, men vi formåede at stå imod, selvom vi har nogle skader og spiller med forholdsvis få folk. Jeg synes, det var helt fortjent, at vi vandt, tilføjede White Hawks-direktøren overfor avisen.