Wayne Gretzky klar med ny ishockeybog

Foto: Bridget Samuels

Verdens bedste ishockeyspiller nogensinde, canadiske Wayne Gretzky, vil få sit navn på omslaget af en bog om ishockeyens historie, som udkommer til efteråret.

Forlaget G.P. Putnam’s Sons offentliggjorde torsdag, at Wayne Gretzky arbejder på en ny bog. Bogen har endnu ikke fået en titel, men den vil omhandle en række historiske ishockeyøjeblikke, som vil blive fortalt fra den canadiske legendes perspektiv.

Gretzky siger i forlagets pressemeddelelse, at han vil “se på nogle af de største øjeblikke” i ishockeyhistorien, og at han vil fortælle historier, som hidtil kun har været kendt af “venner, familie og holdkammerater.”

Tallet 99 vil være centralt for bogen. Gretzky spillede med nummeret i hele sin karriere, indtil han lagde skøjterne på hylden i 1999 og blev optaget i ishockeyens Hall of Fame. Ingen NHL-spillere har siden båret det legendariske nummer.

Wayne Gretzkys nye bog, som bliver til i samarbejde med den anerkendte ishockeyskribent Kirstie McLellan Day, udkommer til efteråret, hvor NHL fejrer sit 99-års jubilæum.