Wake up-call til SønderjyskE

Foto: Jan Korsgaard

SønderjyskE er ude af kampen om sæsonens første titel. To Metal Cup-kampe fredag og lørdag resulterede i to nederlag mod de evige rivaler fra Esbjerg, og efter at have spillet med i fem ud af de seneste seks pokalfinaler, overlader sønderjyderne nu scenen til andre.

– Det er selvfølgelig skuffende, siger SønderjyskE-træner Dan Ceman til Nordschleswiger.dk.

– Vi mødte et Esbjerg-hold, der spillede simpelt og effektivt slutspilshockey og kastede sig ned i skuddene, mens vi spillede alt for meget rundt i stedet for at arbejde hårdt, lyder det fra Ceman.

– Vi leverede et par flotte hjemmekampe i CHL, hvor vi spillede simpelt, arbejdede hårdt og gjorde alle de små ting rigtigt. Tidligere har vi ofte haft succes på den måde, men det kiksede altså i begge pokalkampe. Det er et wakeup-call før ligastarten, siger han til Nordschleswiger.dk.