VM: Tavares og Stone i spidsen for Canada

Heldigvis for VM bliver det mere og mere almindeligt, at NHL-spillerne erklærer sig klar til at spille med, hvis de er slået ud i nogenlunde tid.

Sverige, Rusland og USA har i forvejen meldt meget stærke trupper ud, mens vi endnu ikke har hørt så meget fra Hockey Canada. Men det kommer lige så stille. 

John Tavares forlod Torontos slutspil efter en respektfuld præstation og stærke kilder i Nordamerika/Canada bekræfter, at han spiller VM i Slovakiet. Det samme skulle gælde for Mark Stone, der røg fra Ottawa til Vegas Golden Knights lige før transferdeadline.

Også Pittsburghs målmand Matt Murray og Vancouver-backen Troy Stecher er meldt VM-klare. 

Hvis det går, som det plejer, melder Hockey Canada inden længe en god stak spillere ud – og Canada bliver altså en af Danmarks modstandere ved det kommende VM. Det sker 20. maj klokken 20:15 i Kosice.