VM: Sikker russisk kvartfinalesejr over tjekker

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Rusland-Tjekkiet 3-0 (2-0, 0-0, 1-0): Rusland genfandt hockeymelodien og vandt torsdagens VM-kvartfinalekamp med 3-0 over Tjekkiet i Paris.

Det russiske mandskab havde problemer i sidste gruppekamp mod USA, hvor det blev til et nederlag på 3-5. Men i kvartfinalen var Rusland tilbage på sporet og sendte tjekkerne ud af turneringen.

Efter små ni minutter kom Rusland i front efter scoring af Dmitri Orlov, der fra midt i slottet og med usvigelig sikkerhed sendte pucken ind bag den tjekkiske målmand, Pavel Francouz.

Senere i første periode øgede Nikita Kucherov til 2-0. Den stærke Tamby Bay-spiller bankede pucken ind i powerplay, og så var det i den grad op ad bakke for Tjekkiet.

Målløst i anden periode, og de 6.209 tilskuere fik kampens tredje og sidste scoring i de sidste 20 minutter.

VMs topscorer, Artemi Panarin, lukkede matchen med 3-0-målet godt seks minutter før slutfløjt.

Tjekkiet er dermed færdige ved turneringen, mens Rusland kan se frem til en semifinale mod enten Canada eller Tyskland. Dén kamp spilles senere i aften.

About Danny Longhi Andreasen 125 Articles
Uddannet journalist ved Syddansk Universitet i 2017. Freelancejournalist hos BTMX, ishockey-VM 2018-organisationen og luftfartssitet check-in.dk. Bosat i København. Andre interesser/hobbyer: privatpilot, geografi, sport generelt, naturen og rejser. Kontakt: Mail: dannylonghi@hotmail.com - Twitter: @longhi55