VM: Se Morten Madsen syet med fem sting – m/billede

Foto: Jan Korsgaard

Ishockeyspillere må ofte udholde en vis smerte, og i går var det Morten Madsens tur. Den danske angriber måtte syes med fem sting efter et uheld under træningen, hvor han ved et uheld fik lavet en flænge i låret med sin egen skøjte. Det var TV2 Sportens Lars Fink, der bragte historien via den danske manuelle behandler og fysioterapeut Carsten Esmark, der bragte et billede af Morten Madsen – klar til at blive syet – på Instagram.

FACEOFF havde i aftes kontakt med Carsten Esmark, der slog fast, at Morten Madsen stensikkert er klar til fredagens træningsenheder trods uheldet, der på billedet så ganske smertefuldt ud.

– Der er ikke den store historie i det. Fem sting, og så er han helt klar til træningen i morgen (fredag), lød det fra Carsten Esmark i en sms sent torsdag aften.