VM: Rusland med kanonhold: Ovechkin, Malkin og Kucherov i spidsen

Efter USA og Sverige har Rusland nu også annonceret et “NHL-baseret” landshold til VM, der kan få enhver ishockeyelsker til glæde sig til de kommende uger i Slovakiet. Ishockeymæssigt tegner det til at blive en fest som i Danmark, og Rusland kommer efter guldet. Det understreger den trup, russerne kommer til at stille op med.

Senest er Dmitry Orlov, Evgeni Kuznetsov og ikke mindst Alexander Ovechkin meldt klar, og tidligere har russerne altså både fået fra NHL-topscorer Nikita Kucherov og Pittsburgh-stjernen Evgeni Malkin. Det ser slet ikke så tosset ud, hvad russerne melder ud foran Andrei Vasilievsky, Tampa Bay-målmanden, der nok er førstemand i Bratislava, men får hård konkurrence af Ilya Sorokin og Aleksander Georgiev. Noget af en trio i buret. 

Her er den foreløbige russiske stjerneliste:
Alexander Ovechkin (Washington)
Evgeni Malkin (Pittsburgh)
Nikita Kucherov (Tampa Bay)
Nikita Gusev (Vegas fra næste sæson)
Mikhail Sergachev (Tampa Bay)
Dmitry Orlov (Washington)
Nikita Zaitsev (Toronto)
Ilya Kovalchuk (LA Kings)
Kirill Kaprizov (CSKA Moskva)
Mikhail Grigorenko (CSKA Moskva)
Ivan Provorov (Philadelphia)
Yegor Yakovlev (New Jersey)
Ilya Sorokin (CSKA Moskva)
Aleksandar Georgiev (NY Rangers)
Nikita Nesterov (CSKA Moskva)
Ilya Lyubushkin (Arizona)
Artyom Anisimov (Chicago)