VM: Morten Poulsens stav ryger i hockeyens Hall of Fame

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Morten Poulsen scorede hattrick i aftes mod Storbritannien – men han fik ikke lov at beholde staven, som førte ham til det historiske hattrick, der var det andet i dansk VM-historie, og det første, hvor alle tre mål blev sat ind i ordinær spilletid. 

320×360 artikel

Det betyder, at hans stav nu kommer i Hockey Hall of Fame i Toronto, hvor den skal hænge for eftertiden og for at bevare mindet om en stor dansk præstation, et hattrick og ni danske mål for første gang nogensinde i 110 kampe ved A-VM.

Det skriver TV2 Sport, der fortæller, at landsholdets pressechef, Claus Fonnesbech Christensen, fik beskeden lige efter kampen i går. Det var naturligvis en svært tilfreds Poulsen, der gjorde status efter kampen.

– Jeg troede, det var sket før, men det er jeg selvfølgelig utroligt stolt over. Det havde jeg ikke regnet med, da jeg stod op i morges. Det tager vi med. Hele det offensive spil klikker i dag, og puckene falder vores vej, kan man se på scoren til sidst, sagde Poulsen til TV 2 SPORT.

– Det giver mulighed for at kigge opad i tabellen og spille med mindre pres på skuldrene. Et nederlag i dag ville unægtelig gøre det til en rigtig, rigtig svær afslutning på turneringen, lød det.