VM: FINLAND OVERVANDT SVERIGE i kæmpe drama

©iShoot.dk

Finland er i VM-semifinalen efter en fantastisk finish – endnu en ved det her VM – i kampen mod Sverige i aftes. 

Svenskerne havde med lidt held og stor effektivitet padlet sig til en 4-3-føring, der holdt helt frem til kampens absolutte slutfase. Her tog Finland målmanden ud og lagde pres på de blå-gule, der gennem hele kampen havde spillet uden den helt store glød og sikkerhed i spillet. 

Derfor var det fuldt fortjent, at Marko Anttila bragte kampen ud i overtid, da han fik skrabet pucken ind over stregen til 4-4-udligning.

Det lå næsten i luften, at Finland ville vinde overtiden, og det gjorde “Suomi” også på smukkeste vis. Sakari Manninen kom kørende ind i zonen og hamrede et præcist skud over i modsatte hjørne, HELT oppe i krogen. 

Vildt finsk comeback, og ganske fortjent, at finnerne spillede sig i semifinalen mod Rusland.

Kæmpe nedtur for det stjernespækkede svenske hold, der havde 21 NHL-spillere på holdet mod Finlands ene af slagsen.