VM: Den danske opstilling til dramaet mod Schweiz

Foto: Jan Korsgaard

Der nu under to timer til kampstart for det danske ishockeylandshold i den meget vigtige kamp i VM’s gruppe A mod Schweiz, hvor en sejr kan tage de danske løver et pænt stykke væk fra bunden i gruppen og samtidig skabe et solidt fundament for en videre og spændende færd frem i turneringen.

Danmark stiller op med samme mandskab som i de to første gruppe kampe, hvilket betyder, at der fortsat ikke er plads til George Sørensen, Mathias From og Mikkel Aagaard. De tre unge får altså fornøjelsen af at sidde på lægterne og heppe på holdkammeraterne.

Den danske opstilling:
Førstekæden: Jesper B. Jensen, Nicholas B. Jensen, Jannik Hansen, Lars Eller og Nikolaj Ehlers.
Andenkæden: Stefan Lassen, Mads Bødker, Frederik Storm, Morten Madsen og Nicklas Jensen.
Tredjekæden: Oliver Lauridsen, Daniel Nielsen, Patrick Bjørkstrand, Morten Green(c) og Mads Christensen.
Fjerdekæden: Emil Kristensen, Markus Lauridsen, Morten Poulsen, Kiril Starkov og Mathias Bau.

Janne Karlsson tror altså på opstillingen, han har vundet og tabt en kamp med, og har tydeligvis ikke følt behov for at prøve andre konstellationer af mod de stærke schweizere.

Heller ikke på målmandsposten bliver der ændret. Sebastian Dahm starter inde med Simon Nielsen som backup.

Kampstart kl. 15.15 dansk tid og du kan følge dramaet live på TV2 SPORT og på TV2play.

KOM SÅ DANMARK!