VM: Danmark har aldrig været i nærheden af svenskepoint

Foto: Jan Korsgaard

Danmark har aldrig vundet en kamp over Sverige – hverken i VM-regi eller i de få testkampe, som de to nationer har arrangeret gennem årene. Her en historisk gennemgang før det nordiske brag i aften:

Det kan siges kort og klart. Danmark har endnu ikke formået at besejre, endsige score en uafgjort i de hidtidige landskampe mod Sverige. Men resultaterne er blevet respektable, som årene er skredet frem, og tænker vi tilbage til det seneste VM i Rusland (2007), så rystede Danmark faktisk Tre Kronor med en chokstart.

Morten Madsen og Peter Regin bragte Danmark på 2-0 efter blot 6:40 minutter, men desværre fik svenskerne vendt og vandt 5-2.

Sverige har vundet 14 af 14 opgør mod Danmark – heraf ni i VM-regi – med en samlet målscore på 80-24. Men er det en søndag i Moskva, at overraskelsen skal komme?