VM: Analysen – handling på isen, tak!

©iShoot.dk

Vores gæsteskribent og ekspert Kasper Mundt har fulgt de danske kampe tæt gennem VM. Og han giver følgende optakt til dagens opgør mod Canada. Der er kampstart 20:15. 

Danmark mod Canada. Det lyder som en stor mundfuld. Og det bliver det også. Det eneste der kan tale mod en dansk ydmygelse, er at man spiller med respekt for det hårde arbejde, og at Canada samtidigt tager sig en “dag på kontoret”. Der er ikke meget der tyder på dansk oprejsning mod en modstander, der tæller lutter NHL’ere.

Det danske hold har vel ret beset været spillet ud af isen mod USA, og ellers forladt isen med skindet på næsen. Og her kommer essensen, man har ganske enkelt fejlet i afgørende momenter, og det har kostet point mod Finland, Tyskland og Frankrig. Og specielt mod Frankrig var man for udisciplinerede – første kamp eller ej.

Skal man have en god start mod Canada, skal man komme ud med samme energi som mod USA. Dog skal man spille smartere defensivt og man skal have hurtigere puckomgang i neutral zone. For mange pucktab omkring de to blå linjer, fører farlige spilvendinger med sig. Og det skal være ganske enkelt være bedre mod en modstander, som har vist sig nådesløse, når først der er gået hul på bylden.

Backerne har ganske enkelt chancet for meget. Specielt Jesper Jensen Aabo har været et stykke fra det ellers vanligt høje niveau han har spillet på ved de sidste mange VM-turneringer. Der er er brug for, at Jensen Aabo og Markus Lauridsen spiller pucken frem i banen med stor sikkerhed – det er fra de to de offensive spilvendinger skal komme. De læser spillet bedre end deres øvrige backkollegaer offensivt.

Målmandsspillet har været meget udskældt i denne turnering, og der har absolut været uheldige episoder, men der har også været alt for mange defensive fejl, som har åbnet zonen op og gjort det let for modstanderne at få de såkaldte røde afslutninger inde i slottet. Det danske landshold står over for en meget vigtig beslutning omkring de fremtidige VM-turneringer på målmandsposten. Og det burde man have taget med i kalkylen i år. Georg Sørensen eller Thomas Lillie skulle have været med, og spillet minutter!

Offensivt skal der snart ske noget for Mikkel Bødker. 3 point mod Storbritannien og 1 point mod Frankrig er facit på nuværende tidspunkt. Og det er for lidt, når man tager med i betragtningen, at Bødker til dagligt løber rundt over for NHLere og har 0.5 i snit over de sidste to sæsoner. Det må give højere forventninger til den offensivt stærke spiller.

I samme ombæring vil det være forventeligt at Nick Olesen får genvalg. Et dejligt offensivt pust, som upåagtet modstanderen kommer med stenhårdt arbejde, og kriger for at spille sig til en fast plads. Den bør være vundet i kampen mod USA. Den energi der blev bragt frem, ville være dejlig at se fra en række af de andre offensive spillere.

Helt grundlæggende har der været for få offensive lyspunkter. Selvom der er scoret 17 mål på fem kampe, er det stadig kun blevet til tre mål i de tre kampe mod Tyskland, Finland og USA – et mod hver. Og det er ganske enkelt for lidt, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at gøre kampene tætte!

Powerplayet har i store dele af turneringen været alt for langsomt. Puckomgangen har været for sløv. Spillerne har været for statistiske, der skal ganske enkelt mere bevægelse på. Der må gerne skiftes plads og på den måde få boksen til at røre på sig. Ellers er det for let at tage pasningsmulighederne væk, og så ser danskerne lige pludselig meget modløse ud, når det er sket et par gange.

Og så ville det klæde det danske hold, hvis der kom flere kvalitetsafslutninger. Der er potentielt 12-15 afslutninger pr. kamp som er tip ude fra rød ned mod målmanden for så at skifte. Skal man have en chance i dagens kamp, skal der scores 6-8 mål, for at dæmme op for de defensive mangler der har været i kampene.

Nok om defensiven, powerplayet og manglende effektivitet. Handling på isen, tak!