VM: Analysen – alt for store defensive mangler hos Danmark

©iShoot.dk

Vi har igen haft vores gæsteskribent og analytiker Kasper Mundt til at kigge på Danmarks match. Kampen mod USA i dag fik følgende skudsmål med. 

Et dansk landshold der mod USA øjnede en chance for at spille sig nærmere en plads i kvartfinalen, fik for alvor slukket håbet mod et langt mere effektivt hold end Danmark.

Danmark var som sådan ikke dårlige set over 60 minutter, men havde nogle defensive fejl, der mest af alt var på U15-niveau. Der var markeringer der var ikke-eksisterende, der var pucktab som ikke må ske på det her niveau og måske vigtigst af alt, skarpheden foran USAs mål var for dårlig.

Der er ingen tvivl om, at USA har nogle playmakere som Danmark har svært ved at dæmme op for. Der er et niveau eller tre i forskel – upåagtet at USA har været et niveau under hvad man kunne forvente. De har dog spillet sig op set over 5 kampe, og gjort det godt mod de svagere modstandere – omend flere af deres offensive spillere har haft manglende kynisme foran mål.

Danmark viste i en kamp med kniven for struben, hvor lidt defensiv disciplin man egentlig besidder. Når man tre gange i kampen lader modstanderen stå helt umarkeret foran mål, ikke tager de returer der kommer og grundlæggende lader spillere på så højt niveau få plads, så klapper fælden.

Den danske målmandsduo var skiftet, og Simon Nielsen fik lov at starte. Det var ikke fordi Nielsen stod decideret dårligt, men han fik heller ikke hjælp til at skinne mellem stængerne. Patrick Galbraith kom ind, og blev flere gange solgt på nogle lidt ærgerlige markeringsfejl defensivt. Det skal og kan gøres bedre, når man møder Canada og Slovakiet i de sidste kampe.

Heldigvis slap amerikanerne gaspedalen allerede efter 1. periode, og her kunne Danmark måske have vist lidt fornøden respekt for de offensive muligheder der bød sig. Men gang på gang blev det lige ved og næsten. Det danske hold skal simpelthen vise mere fremadrettet vildskab. Den simple puck mod mål og to mand der går stenhårdt efter at slå returen ind, det mangler ganske enkelt.

Og skal man så finde de positive briller frem, så var det den måde Nick Olesen løste sin vikartjans i 3. kæden. Det bør give genvalg. Også gerne i samme kæde. Og skal man så skubbe Meyer ind i 4. kæden for at give spilletid? Nej, det skal man ikke. Man skal bibeholde energiske Morten Poulsen og den udfordrende Mathias From, der gør noget godt for bredden.

Defensivt skal aftalerne “back to basis” det har været for nemt for modstanderne at udspille sin direkte modstander, når man spiller mand-mand defensivt. Og så kan man som træner godt have en klar idé om, hvordan man vil spille. Men man må også tilpasse sig det spillermateriale man besidder, og her har man defensivt udfordringer med at følge sin direkte modstander. Derfor bør man generelt mod de bedre modstandere spille zoneopdækning, som gør at modstanderen hele tiden vil blive mødt af en mand i de områder, hvor man ikke vil have dem ind – f.eks. foran mål.

Til gengæld var det forfriskende at se landstrænerteamet tage nogle beslutninger i forhold til målmandsposten, på kædesammensætningen og generelt vise, at man må steppe op i kampe som denne, hvis man vil være med på dette niveau. Det er altid nemmere at coache hjemme fra sofaen, end nede fra boksen – i hvert fald set i bagklogskabens ulideligt klare lys.

Spillerne, trænerteamet og den øvrige stab skal op på hesten, og så ud af turneringen med skindet på næsen. Det ville være ubærligt, hvis man står tilbage med et facit der hedder storsejr mod Storbritannien, overtidssejr mod Frankrig og så ellers nederlag til de øvrige – med større og mindre margin.

Op på hesten igen!