VM 2018: Udmattet Kovalchuk kommer ikke til Danmark

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Rusland er for alvor i gang med at forberede sig til VM, og har i dag leveret den første reelt spændende trup frem mod VM.

Desværre med en ærgerlig nyhed, for Ilya Kovalchuk, superstjernen fra KHL, der forventes at spille i NY Rangers i den nye sæson, er ikke med i truppen og han hopper også over VM i Danmark, skriver det russiske forbund.

Efter strabadserne i KHL for SKA St. Petersborg og OL i Sydkorea har Kovalchuk ikke kræfter til at spille VM.

– Ilya Kovalchuk kan ikke være en del af VM 2018. Det er en samlet afgørelse fra spilleren selv og ledelsen, som blev taget på grund af hans hårde sæson i KHL og deltagelsen i OL, skriver russerne. 

Til gengæld har russerne andre prominente navne med i truppen som for eksempel klassiske Pavel Datsyuk og Evgeny Dadonov fra Florida Panthers. 

Mere om den russiske trup til den kommende træningsturnering inden længe her på Faceoff.dk.