VM 2018: Tjekkiet får kæmpe forstærkning fra Boston

Tjekkiet har spillet tre tætte kampe hidtil i Royal Arena. Det har resulteret i nederlag til Sverige i ordinær tid og sejre i forlænget spilletid over Slovakiet og Schweiz. 

Tjekkerne ligger stadig dermed lunt til en forventet plads i kvartfinalen og får nu fløjet solid forstærkning ind til de fire sidste puljekampe. Træner Josef Jandac har konfirmeret, at David Pastrnak og David Krejci flyver ind fra Boston Bruins for at spille for tjekkerne. 

Noget af et solidt input til tjekkerne, for Pastrnak har været brandvarm i Stanley Cup-slutspillet, hvor han i første runde-serien mod Toronto var den absolut dominerende spiller i flere af kampene. 

I alt nåede han faktisk at ramme 100 point i NHL-sæsonen, inklusive slutspil, så det er et virkelig topnavn, tjekkerne får ind.

David Krejci kommer også ind med solide tal. I 76 kampe i sæsonen for Boston har den 32-årige center leveret 54 point, så det er heller ikke bare en helt almindelig forstærkning, der kommer ind for Tjekkiet der. 

Krejci har i alt spillet 877 NHL-kampe.

Tjekkiet møder Rusland i morgen og spørgsmålet er, om de to forstærkninger bliver fløjet ind til det kommende storopgør.