VM 2018: Svensk stjerneback takker ja

En af NHL’s stærkeste offensive backs i det forgangne grundspil takker ja til at spille VM 2018 i Danmark. Dallas Stars’ John Klingberg leverede hele 59 assister og 67 point i 82 kampe i sæsonen for Dallas, og elsker at bidrage offensivt, og det får han lejlighed til at gøre i Danmark.

SVT afslører og erfarer nemlig, at John Klingberg spiller VM for de blå-gule og dermed bliver et yderst stærkt bidrag til den svenske trup. 

Klingberg er blot blevet bedre sæson for sæson siden han kom til Dallas og NHL, og den 25-årige og 186 centimeter høje back mangler blot lidt fysisk styrke for at være “den fuldendte” NHL-back.

Spillemæssigt kommer han til at blive en nydelse i Royal Arena. Ingen tvivl derom.