VM 2018: McDavid giver besked, når grundspil er slut

Foto: Connor Mah

For nylig afslørede holdkammeraten Oscar Klefbom, at Connor McDavid har takket ja til at spille VM for Canada, men superstjernen fra Edmonton har endnu ikke selv bekræftet, om han kommer til Herning.

Og det ville han heller ikke, da han blev spurgt om, hvorvidt det var tilfældet af de fremmødte journalister til Oilers-træningen i aftes i dansk tid. 

– Der er stadig mange ting oppe i luften. Jeg tager en beslutning, når grundspillet er forbi. VM er en god mulighed for at sætte et stempel på en sæson, der ikke har været særlig god – og afslutte den på god manér, siger McDavid i klippet her.

Intet afvises altså. Lad os se, om McDavid ikke snart giver grønt lys.