VM 2018: Maskottens navn er fundet

Vojens Efterskole

For en god uges tid siden blev konkurrencen om navnet på den officielle VM2018-maskot udskrevet, og nu er det afgjort. Den grimme ælling, der blev til en smuk svane, kommer til at hedde Duckly, skriver VM-selskabet i en pressemeddelelse.

Det blev en stor sejr.

Fans fra hele verden har kunnet stemme med om maskotten skulle hedde Hero, SlapDuck, Ugly Puckling eller Duckly. Og vindernavnet med næsten halvdelen af stemmerne blev Duckly.

Blandt alle dem der havde stemt på det vindende navn, blev der efterfølgende trukket lod om 2 VIP-billetter til finalekampen i Royal Arena den 20. maj, og den heldige/dygtige vinder blev Oskari Juhola fra Finland.

Maskotten Duckly, der er en svaneunge med heltestatus, tager udgangspunkt i den store danske eventyrforfatter H. C. Andersens fortælling om ”Den grimme ælling”.

Historien om Duckly vil kunne følges på IIHF VM 2018’s officielle Facebookside, og maskotten vil selvsagt i det kommende år blive en meget synlig del af promoveringen af Ishockey VM 2018 i både Danmark og udlandet. Og naturligvis i stor stil i dagene 4. til 20. maj, hvor VM løber af stablen.