VM 2018: LA Kings-målmand synes klar for USA

Foto: Bridget Samuels

Los Angeles Kings tabte serien mod Vegas Golden Knights med 0-4, men ingen kunne klage over målmand Jonathan Quicks præstation. 

Vegas scorede blot syv gange i serien og efterlod dermed Quick med en redningsprocent på hele 94.7, mens hans GAA var på 1.55. Altså en topklasseserie af Los Angeles-målmanden, der nu ser ud til at være på vej til Danmark for at spille VM for USA.

Sådan lød det ifølge sitet LA Kings Insider fra Quick, da han blev spurgt om sin deltagelse i Herning, hvor USA spiller.

“Yeah, that’s something we’re going to figure out”, sagde målmanden, og det er jo næppe til at misforstå. 

Et stærkt tilsæt for amerikanerne, der møder Canada på åbningsdagen og efterhånden har et hold på plads, der kan gå langt i Danmark. 

Også den 30-årige LA Kings-back Alec Martines (81 kampe, 25 point i grundspil og slutspil) har erklæret sig frisk og klar til at spille VM – formentlig foran sin daglige makker i det californiske.