VM 2018: Holdkammerat viste vejen for Bødker og Hansen

Foto: Jan Korsgaard

Schweiz fik tre point mod bundproppen Hviderusland med en 5-2 sejr i Royal Arena, hvilket på ingen måde var overraskende. Set med danske øjne var det meget interessant at følge Timo Meier, som er holdkammerat med Mikkel Bødker og Jannik Hansens i San Jose Sharks.

Den store schweiziske forward, som lige var stødt til truppen til kampen i dag, viste at det er muligt at leverer på højt plan på trods af jetlag og meget lidt søvn. Med en scoring og to assists havde Meier en stor andel i den schweiziske sejr.

“For mig var det vigtigt at komme ud og spille med holdet og få de tre point. Udgangspunktet var at holde det simpelt og få gang i benene. Jeg er virkelig glad for at vi fik sejren, så nu har jeg to dage til at finde rytmen og komme af med mit jetlag. Vi har nogle spændende kampe og jeg er meget positiv omkring vores muligheder.” udtalte Timo Meier efter kampen.

Hvis Timo Meier kan levere på så højt niveau efter den korte tid i den schweiziske VM-lejr, må vi håbe at det også er muligt for Mikkel Bødker og Jannik Hansen.

I går blev det til et ærgerligt nederlag til Tjekkiet efter straffeslag, og det var noget som Sven Andrighetto var glad for at de kunne revanchere mod Hviderusland.

“Vi er glade for at kampen mod Hviderusland kom så hurtigt, så vi kunne få tankerne væk fra nederlaget til Tjekkiet. Vi startede meget skidt og var slet ikke oppe i tempo. Da vi havde fået banket rusten af og fået gang i skøjterne, kunne vi tage en sejr og de tre point.” Sagde den tilfredse forward fra Colorado Avalanche, som personligt kunne glæde sig over en enkelt scoring og en assist.