VM 2018: EL NINO blæser over Royal Arena

Flere interessante spillere støder ind på holdene til VM 2018. Schweiz har endnu ikke meldt voldsomt ind med landets etablerede NHL-navne, men lige netop i dag leverede alpelandet en nyhed, som får både nationale og internationale fans til at spærre øjnene op.

Nino Niederreiter – kaldet El Nino – spiller normalt for Minnesota Wild, der altså blev slået ud af Winnipeg Jets og Nikolaj Ehlers i første runde af Stanley Cup-slutspillet. 

Nino Niederreiter har ikke haft en alt for god sæson med et pointløst slutspil og 32 kampe i 63 kampe i grundspillet. Han har i alt spillet 452 NHL-kampe og spiller sit femte VM for Schweiz. 

Også en anden schweizisk NHL-spiller, Reto Berra, kan spille VM for Schweiz. Målmanden fra Anaheim har dog i denne sæson blot opnået fem NHL-kampe og mest spillet for San Diego Gulls. 

Han er dog en betragtelig forstærkning på den vigtige post hos Schweiz. Reto Berra har spillet 76 NHL-kampe i sin karriere.