Video: Weber har stadig NHL’s hårdeste skud

Foto: Bridget Samuels

Nashville Predators-backen Shea Weber forsvarede sin titel i NHL’s Hardest Shot-konkurrence ved lørdagens Skills Competition i Nashville. Den canadiske backstjerne slog dog ikke sin egen rekord.

173,97 kilometer i timen. Det er hastigheden, som Shea Weber kan sende pucken afsted med, når han får de optimale betingelser for at lave et slagskud.

Weber løb for andet år i træk med sejren i NHL’s Hardest Shot-konkurrence, hvor han ret overbevisende satte konkurrenterne til vægs på sin hjemmebane i Nashville. Shea Weber nåede dog ikke sin egen rekord på 174,61 kilometer i timen, som han satte ved sidste års All Star-event i Columbus.

Shea Weber formåede heller ikke at nå rekorden for det hårdeste skud, der nogensinde er målt i NHL. Den satte Boston Bruins-backen Zdeno Chara i 2014, hvor han bankede pucken i mål med 175,10 kilometer i timen.

Se højdepunkter fra årets Hardest Shot-konkurrence her: