Video: Vildt mål fra det finske slutspil

IFK Helsinki var tæt på at blive slået ud af Stefan Lassen og Pelicans Lahti i det finske slutspil, men det lykkedes i sidste øjeblik at knibe en 4-2-sejr hjem i serien mod danskerklubben.

Det betyder, at grundspilsvinderne fra hovedstaden for øjeblikket spiller semifinale mod JyP Jyväskylä, der i går fik en ordentlig lussing med hjem fra Helsinki. 7-1 vandt IFK, men det som hele ishockey-Finland talte om efter kampen var Teemu Ramstedts fantastiske 2-0-mål. Hvordan han lige i tanke og handling når at trække pucken bagom sig selv og derefter sætte pucken sikkert op i nettaget – det er en gåde.

Om ikke andet, så er det en markant lækker detalje, som de finske kommentatorer er vældig begejstrede for. Herligt og lige til at se her. I øvrigt en del af en euforisk anden periode, som Ramstedt og holdkammeraterne vandt 6-1.