Video: To danskerpoint i Jokerit-nederlag

Jokerit-danskerne var på spil rent offensivt, da det finske KHL-mandskab i dag fik en gedigen lussing på hjemmebane mod holdet fra OL-byen, Sochi. Helsinki-mandskabet tabte 2-5 efter at have ført 2-0. Først på mål af Peter Regin, siden på en scoring, hvor Philip Larsen havde en stor andel. Han satte et slagskud på mål, som gav den retur, Jere Sallinen scorede på.

Siden gik det altså helt galt for det finske mandskab, der ellers plejer at have godt fat på hjemmebane. Gæsterne scorede hele fem ubesvarede mål.

Philip Larsen spillede hele 25:34 minutter for Jokerit, mens det blev til 18:35 minutter til Jesper B. Jensen. Peter Regin spillede 22:02 minutter. De to backer noterede et nul i plus/minus-statistikken, mens det blev til -2 til Regin. Se her de to Jokerit-mål med danskerandele: