Video: Stærk aften og to mål af Frans Nielsen

Stærk danskeraften i nat, hvor Frans Nielsen i den grad leverede varen med to scoringer i tredje periode. Det skulle have været et danskeropgør, hvor Nielsen mødte Frederik Andersen, men hos Anaheim Ducks var det Anton Khudobin, der fik chancen for at starte inde.

Russeren blev alene i tredje periode passeret to gange af Frans Nielsen, der naturligvis også blev kåret som First Star i kampen, som blev spillet i den californiske andedam i Honda Center.

Nielsen noterede sig +2 og spillede i alt 18:24 minutter i kampen.

Her er det 3-1-målet. Josh Bailey finder Frans Nielsen med en flot pasning. Nielsen scorer fra kort afstand.

Og her scorer danskeren fra næsten identisk hold til 4-1. Denne gang med Anders Lee som assist. Et flot angreb sat op helt nede fra egen defensiv zone.