Video: Se NHL-spiller score med hovedet

Foto: Bridget Samuels

Washington Capitals-forwarden Jason Chimera stod for en af sæsonens mere kuriøse scoringer, da han satte pucken i nettet med hovedet i søndagens storkamp mellem Pittsburgh Penguins og Washington Capitals.

36-årige Jason Chimera er i gang med en af sine scoringsmæssigt bedste sæsoner i NHL. Den rutinerede canadier beviste søndag igen sin evne til at få pucken i nettet, da han headede gummiskiven over stregen i topkampen mod Pittsburgh Penguins.

Se den bizarre scoring her:

Jason Chimera reducerede med sit “hovedstødsmål” til 2-1, og Andre Burakovsky fik senere udlignet til 2-2. Pittsburgh Penguins endte dog med at vinde kampen med hele 6-2 og spillede sig således op på andenpladsen i Metropolitan Division, som føres suverænt af Washington.