Video: Nikolaj Ehlers første mål i “The Garden”

Der skulle gå syv minutter i nattens kamp i Madison Square Garden, før det kom så vidt: Nikolaj Ehlers scorede sit første mål for Winnipeg Jets i kampen mod New York Rangers. Det var en hammer af et powerplay-mål sat ind fra venstrekanten. Ehlers trykkede af og stjernemålmanden Henrik “Henke” Lundqvist i Rangers-målet var fuldstændig chanceløs.

Ehlers 1-1-mål var en katapult for Winnipeg-mandskabet, der i den grad er kommet godt fra start i sæsonen. Jets vandt 4-1 hos Rangers, og dermed står Ehlers og co. med seks point i de første fire kampe – alle på udebane. Der kommer til at blive et enormt tryk fra det begejstrede hjemmepublikum, når Winnipeg-mandskabet vender hjem til en kamp mod Calgary Flames på fredag.

Nikolaj Ehlers spillede godt et kvarter, og han fik 2:42 minutter i powerplay. Se hans mål nedenfor: