Video: NHL – Andersen tilbage, tabte til Hansen

Der var danskeropgør i nat i NHL, hvor Frederik Andersen for første gang siden 21. december fik chancen fra start for Anaheim Ducks. På den anden side af rød linje stod Jannik Hansen og Vancouver Canucks, og Hansens Canucks fik to point med hjem fra kampen.

Det var dog først efter overtid og straffeslag, og Andersen kom respektabelt ud af kampen med en redningsprocent på 96, inden han tabte straffeslagsduellen til svenske Jacob Markström i Canucks-målet. Dermed spillede den lange dansker sig igen ind i det, der efterhånden ligner en duel med John Gibson om pladsen i Anaheim-målet.

Gibson har stået de seneste fire for Ducks med gedigen succes til følge.

Jannik Hansen fik 18 minutter på isen uden at gøre sig yderligere bemærket.

Se her den historisk tætte tabel i Western Conference, hvor alle hold stadig har mulighed for at komme i slutspillet – ingen hold er distanceret totalt her halvvejs i sæsonen og både Anaheim og Vancouver er med omkring stregen. Nedenfor højdepunkter fra kampen i nat:

1. Dallas Stars 39 24 4 3 8 137:98 59
2. Los Angeles Kings 37 16 8 2 11 102:82 50
3. St.Louis Blues 40 18 5 4 13 100:96 50
4. Chicago Blackhawks 39 14 8 4 13 108:97 48
5. Minnesota Wild 36 19 1 6 10 98:85 46
6. Nashville Predators 38 16 2 7 13 101:101 43
7. Arizona Coyotes 37 14 4 3 16 104:118 39
8. Vancouver Canucks 39 11 4 9 15 95:110 39
9. Colorado Avalanche 38 17 1 3 17 109:106 39
10. San Jose Sharks 36 14 4 2 16 100:102 38
11. Anaheim Ducks 37 14 1 7 15 69:89 37
12. Winnipeg Jets 37 16 1 2 18 99:109 36
13. Calgary Flames 37 8 9 2 18 97:121 36
14. Edmonton Oilers 39 8 7 3 21 97:119 33