VIDEO: Mitchell ny i White Hawks, Spiro forlænger

Cameron Spiro - Frederikshavn Whitehawks

Det kommer ikke som en sensation: Dale Mitchell har skrevet kontrakt med Frederikshavn og skifter dermed fra Odense til det nordjyske.

Mitchell har lavet 262 point i 198 kampe for Odense Bulldogs og holder dermed et giftigt snit i Metal Ligaen, hvor han fra dag et blev kendt for sin iltre og flamboyante stil.

Specielt i den netop afsluttede sæson lagde Mitchell dog den stil fra sig, og han noterede sig “kun” 75 udvisningsminutter, hvilket er langt fra hans “rekord” på 236 minutter i 2015/16-sæsonen.

Mitchell nåede slutspillet fire gange med Odense, men kom ikke længere end til en bronzekamp med fynboerne, som blev tabt mod netop Frederikshavn i 2016/17-sæsonen.

Samtidig har White Hawks forlænget kontrakten med Cam Spiro, der leverede en glimrende sæson i Frederikshavn efter skiftet fra Gentofte.

Spiro har konsolideret sig i dansk ishockey, siden han for nogle sæsoner siden begyndte i Gladsaxe.

og et interview med begge i den anledning kan ses lige her via White Hawks TV: