Video: McDavid lynede for Edmonton

Hockeyfeberen er i den grad ved at brede sig i Edmonton, hvor fænomenet Connor McDavid stille og rolig er i gang med at rulle sin pointhøst.

I nat scorede han i kampen mod Detroit, hvor Oilers snuppede den tredje sejr på stribe. Edmonton vandt kampen med 3-1, og Connor McDavid leverede målet til 2-0 og leverede dermed karrierens første game winning goal.

Mon ikke de tre sejre på stribe får ældre Oilers-fans til at drømme søde drømme og tænke sig tilbage til dengang, en ung Wayne Gretzky kom til klubben og skabte en hockeyeufori, der aldrig senere har fundet sin lige.

Edmonton står nu med seks point i syv kampe, og synes på vej mod en bedre sæson – selv om det er tidligt med prognoser – end i fjor, hvor den tidligere NHL-storhed var hele NHL’s tredjedårligste hold. Egentlig gik man bare og ventede på Connor McDavid.

Se hans mål på videoen nedenfor: