Video: MÅL! Jannik Hansen stensikker i breakaway

Jannik Hansen fortsætter med at score mål for Vancouver Canucks, og danskeren har vel leveret sin bedste sæsonåbning nogensinde. Han virker mere målfarlig end tidligere set, og har naturligvis også de perfekte medspillere omkring sig for øjeblikket.

I nat gjorde Hansen det igen. Han scorede et fremragende mål til 3-1, da Canucks var på besøg hos Minnesota Wild. I en lynhurtig spilvending fik danskeren en puck serveret med en lang pasning af Daniel Sedin. Jannik Hansen forvandlede sit breakaway helt perfekt og satte skiven direkte op i nærmeste hjørne med et lynhurtigt svirp. Devan Dubnyk i Wild-målet var chanceløs.

Canucks vandt kampen med 3-2, og Jannik Hansen endte på 16 minutter, fire skud og nul i plus/minus-statistikken.

Se hans flotte mål i klippet nedenfor: