Video: Jokerit vandt, Bjorkstrand garnede

Set med danske øjne var der storopgør i Hartwall Arena i Helsinki her til aften dansk tid. Jokerit Helsinki med tre danskere i staben tog imod Medvescak Zagreb med Patrick Bjorkstrand. Gæsternes Bjorkstrand havde personlig succes med et mål i powerplay og dagens eneste danskerpoint, men det var Jokerit, der vandt kampen 4-1 og dermed tog tre vigtige point i kampen om pladserne i slutspillet.

Stik imod normalen hos danskerne i Jokerit, var det Jesper B. Jensen, der fik mest spilletid med 19:35 minutter, mens både Philip Larsen og Peter Regin noterede et par minutter færre. Hos gæsterne var Patrick Bjorkstrand på isen i 17:34 minutter.

Se Patrick Bjorkstrand giftige riv nedenfor. Godt sat ind af danskeren, der for øjeblikket kører stærkt i powerplay sammen med svenske Edwin Hedberg.