Video: Jannik Hansen med to flotte mål

For første gang nogensinde – i ottende forsøg – lykkedes det i nat for Vancouver Canucks at vinde i tre mod tre-overtid. Matchvinder blev… danske Jannik Hansen. Danskeren blev endda dobbelt målscorer i Canucks 2-1-sejr over Edmonton Oilers og dermed et naturligt valg som kampens 1st star.

En god start for Canucks efter ferien og samtidig en fin begyndelse på en syv kampe lang serie på hjemmebane, hvor Hansen og co. er tvunget til at tage en god del point i kampen om pladserne i slutspillet, der er historisk jævnbyrdig.

Her Jannik Hansens afgørende scoring til 2-1. Fra højre kant og med et forrygende hug som afslutning. I øvrigt forlod han kort før den ordinære spilletids afslutning kampen blødende, men kom altså hurtigt tilbage – “back from the hospital”, som kommentatoren så kækt bemærkede.

Og her Hansens 1-1-mål på en skøn pasning fra Henrik Sedin. Udligning i anden periode: