Video: Hansen scorede i Canucks-nederlag

På en NHL-nat med 12 kampe, hvor danskerholdene i den grad fik klø (mere om det senere i formiddag) var der et enkelt lyspunkt. Vancouver Canucks og Jannik Hansen tabte 2-4 i Toronto, men danskeren fik dog fortsat sit gode flow og scorede en enkelt kasse.

Hansen viser i den grad målnæse her, hvor han reducerer til 1-2, og danskeren fik med 21:32 minutter stor tiltro i nat. Han kvitterede med fem skud og en kasse, og er vel lige nu en af de hotteste spillere på Canucks-holdet.