Video: Hansen med mål og assist i stort Sedin-show

Der begynder efterhånden at tegne sig et billede af, at det er en ganske god idé at sætte Jannik Hansen sammen med Sedin-brødrene hos Vancouver Canucks. I nat dansk tid slog den dansk-svenske duo igen til i Canucks’ forrygende 6-3-sejr over de forsvarende Stanley Cup vindere fra Chicago.

Facit for Henrik Sedin endte på fem point (1+4), mens Daniel Sedin leverede fire point (3+1). Jannik Hansen var med sit mål og sin assist og positiv plus/minus-statistik på +3 stærkt medvirkende til Vancouver-sejren, der endegyldigt først kom i stand i kampens sidste fem minutter, hvor Canucks gik fra 3-3 til 6-3.

Se her Jannik Hansens mål til 2-1, hvor han skraber pucken ind over stregen på ægte måljæger-manér. Han havde endda, ifølge nhl.com, været ude i omklædningsrummet kort før målet efter han fik en puck i hovedet.

Og her er Jannik Hansen med i glimrende omstilling sammen med Sedin-brødrene. Stærk aften af trioen:

Og her samtlige højdepunkter fra kampen: