Video: Fornem pris til Forsberg, Sundin og Lidström

Tjek lige billedet over denne artikel. Kan man samle så meget star quality andetsteds i Skandinavien? Næppe.

Peter Forsberg, Mats Sundin og Nicklas Lidström, tre af verdens absolut største ishockeystjerner gennem historien, og tre af Sveriges mest elskede sportspersonligheder.

Mats Sundin, det fantastiske Toronto-ikon, der aldrig fik sin Stanley Cup, Peter Forsberg, nationalhelten fra Lillehammer-OL og den senere Stanley Cup-triumfator for Colorado Avalanche og Nicklas Lidström, Detroits egen superback, en gentleman på blue line, der leverede alle spillets facetter til perfektion.

Alle tre OL-guldvindere i Torino i 2006, hvor Sverige vandt finalen med 3-2 over Finland – også en af de OL-turneringer, hvor hele paraden af superstjerner var med hos de forskellige nationer.

Bare som en sidebemærkning var den nuværende danske landstræner Janne Karlsson assisterende træner på det svenske hold i den turnering.

I går fik Peter Forsberg, Mats Sundin og Nicklas Lidström sammen Det Svenske Idrætsakademis store hæderspris, og som det ses nedenfor er det bestemt ikke en pris, der deles ud til alle og enhver. Spørg bare Björn Borg, Mats Wilander, Thomas Wassberg, Patrik Sjögren og hvad de andre store stjerner nu engang har heddet i vores hæderkronede naboland.

4123 NHL-kampe spillede de tre superstjerner tilsammen og her er de blot syv tidligere modtagere af den fornemme pris. SE deres takketale under listen her:

2013 Toini Gustafsson Rönnlund, langrend
2011 Ingemar Stenmark, alpint skiløb
2009 Arne Ljungqvist, atletik (leder)
2008 Sven Tumba, ishockey
2005 Ingemar Johansson, boksning
2004 Sven “Plex” Pettersson, Journalist
2003 Lennart Johansson, for sin indsats i UEFA