Video: Flot Eller-assist i Canadiens-nederlag

Foto: Bridget Samuels

Lars Eller og Montreal Canadiens tabte 1-2 hos Minnesota Wild i nat, og Canadiens er efterhånden røget så langt ned i tabellen, at Eller og co. kommer til at kæmpe hårdt for en plads i slutspillet.

Det er stik imod forventningerne fra begyndelsen af sæsonen, som Canadiens startede historisk stærkt med ni rene sejre på stribe. Lige nu er bøtten imidlertid vendt, og Montreal er i frit fald med nederlag i ni af de seneste 10 kampe.

Godt nok topper Montreal stadig Atlantic Division, men konkurrenterne er lige i nakken, og der er faktisk ikke mere end et par nederlag eller tre mere, før Montreal kan være under slutspilsstregen.

I nat noterede Lars Eller sig for en enkelt assist og 16 minutter på isen. Danskeren vandt 60 procent af sine faceoffs og var fremragende arbejdende i hjørnet, da han her lagde op til Daniel Carrs scoring efter 53 minutter: