Video: Ehlers hamrer på overliggeren, derefter MÅL!

Der var internt canadisk opgør i Winnipeg i nat i NHL, hvor Winnipeg Jets ikke var nogen flink gæstgiver overfor notorisk kriseramte Toronto Maple Leafs. Winnipeg vandt med hele 6-1, og med i den storsejr var Nikolaj Ehlers, der fik 13:32 minutters spilletid, heraf over fire minutter i powerplay.

Ehlers var også med i kampens afgørende sekvens, da han hamrede et skud på overliggeren i første periodes 18. minut. Pucken strøg ud til Drew Stafford, der scorede til 2-1. Stafford blev med to mål 1st Star i kampen, og var dermed med til at spolere aftenen for Garrett Sparks, den unge Toronto-målmand, der ellers debuterede så fint for et par dage siden.

Se her Nikolaj Ehlers hammer på overliggeren og det efterfølgende mål: