Video: Canadiens vandt danskeropgør

Hverken Frans Nielsen eller Lars Eller markerede sig voldsomt i danskeropgøret i nat mellem Montreal Canadiens og New York Islanders.

Det var “Habs” og Lars Eller, der kunne tage bilerne hjemad fra Bell Centre med en sikker sejr i taskerne, for Canadiens vandt 4-1, dog først efter at have taget det afgørende ryk i tredje periode.

Dale Weise scorede det første mål for hjemmeholdet i åbningsperioden, inden Kyle Okposo udlignede for New York Islanders efter 23:35 minutter.

Et dobbeltslag i det 46. og 47. minut afgjorde kampen for Canadiens. David Desharnais og Brendan Gallagher scorede målene og Tomas Plekanec 4-1-mål faldt i tomt bur.

Lars Eller får ikke så mange minutter på isen for øjeblikket. I nat blev det til 11:23 minutter, mens Frans Nielsen fik 14:32 minutter i Islanders-bestræbelserne for point.

Se højdepunkter fra danskeropgøret her: