Video: Bødker matchvinder med to mål!

Foto: Bridget Samuels

Arizona Coyotes og Mikkel Bødker spillede i nat hjemme i mod Minnesota Wild, og det var med danskeren i den absolutte hovedrolle!

I en kamp, som var yderst målfattig, var Bødker på pletten, da Tobias Rieder sendte en puck ud af zonen, som danskeren trampede afsted efter og fangede, i samme moment, som han nåede pucken, sendte han gummiskiven i kassen med et håndledsskud.

Du kan se målet her:

Kampen måtte i overtid, da begge hold, kun formåede at score en gang hver i ordinær tid, og her var Bødker igen på plads, som skarpretter, da han i powerplay, lå og lurede på bagerste stolpe, da Michael Stone skød kanonen af. Returen røg lige ud til Bødker (eller BUT-KER, som de siger “overthere”) som med en svær baghånd slog pucken i mål til sejr og et ekstra point til Coyotes:

Mikkel Bødker endte kampen med 21 minutters istid, to mål, fire skud på kassen og 0 i +/- da danskeren var inde på Wilds enlige mål. Bødker endte som second star efter målmanden Anders Lindback, som vogtede målet for Arizona. Danskeren havde ud af de 21 minutter på isen 7 minutter i powerplay og bar i dagens kamp “A” på sin trøje en klar indikation på at Bødker er en af lederne for Coyotes.

Se highlights fra kampen her: