Video: Bjorkstrand matchvinder mod CSKA Moskva

Dom Sportova i Zagreb kogte over i aften, da hjemmeholdet tog imod legendariske CSKA Moskva. Teknisk set burde det knapt kunne lade sig gøre, at et kroatisk hold kan vinde over de mægtige russiske mandskab, men globaliseringen gør meget muligt, og i aften var det med en dansker i centrum.

17 sekunder inde i overtiden var det nemlig Patrick Bjorkstrand, der hensatte sig selv og de 6062 tilskuere i ekstase, da han med et fremragende skud op i modsatte hjørne passerede Ilya Sorokin i CSKA-målet.

Bjorkstrand blev dermed helten i en kamp, hvor han spillede 18 minutter og 41 sekunder og noterede sig for to skud på mål og 28 skift. Se hans fremragende mål her: