USHL: Schmidt-Svejstrup og Fargo er videre i playoff

Den unge danske angriber Jacob Schmidt-Svejstrup er klar til næste runde i slutspillet om Clark Cup, som uddeles til vinderen af United States Hockey League (USHL).

Fargo Force er nu blandt de fire sidste i slutspillet efter 2-0-sejren over Omaha Lancers i nat.

Sejren kom uden scoringer fra Jacob Schmidt-Svejstrup, der overlod scenen til holdkammeraterne. Til gengæld var den ganske farlige angriber på pletten i gårsdagens sejr, hvor Fargo vandt 6-5.

I alt står danskeren nu med tre point i seks kampe i slutspillet, og kan altså brænde endnu mere krudt af i næste runde, hvor enten Waterloo Black Hawks eller Lincoln Stars venter for Fargo.